Branding
 

Branding - målret din virksomheds visuelle identitet


HVAD ER BRANDING?

Branding er mere end kombinationen af en virksomheds navn, logo og motto. Dit brand er summen af de indtryk, som kunden får fra alt, der har med din virksomhed at gøre. Fra dit logo, dit website, din profil på sociale medier til dine produkter og den indpakning de sælges i.

Når man ser på branding gennem den optik, kan det være en smule overvældende at tænke over, hvor meget der faktisk har med dit brand at gøre. Men det afgørende er først og fremmest at blive opmærksom på, hvilket indtryk dit brand giver. Hvilken oplevelse kunden har i forbindelse med dit brand. Dernæst at have en plan for at skabe netop den oplevelse, som du gerne vil give dine kunder. Et godt brand opstår ikke af sig selv, det er resultatet af omhyggelig planlægning og strategisk markedsføring.


HVAD KAN BRANDING GØRE FOR DIN VIRKSOMHED?

God branding gør din virksomhed genkendelig

Forbrugere har for vane at gøre forretninger med virksomheder, som de er bekendte med. Hvis din virksomheds brand er konsistent, let at huske og let at genkende, hjælper det til at potentielle kunder vælger at købe netop dine produkter eller tjenester. God branding skiller sig ud, men er samtidig let genkendelig. Som f. eks. Fjällräven's brug af polarrævens unikke profil i en simpel og genkendelig streg.

Et stærkt brand giver flere kundehenvisninger

Tænk på, hvordan vi elsker at fortælle andre om de brands, vi bedst kan lide. Vi bærer rundt på brands, spiser brands, lytter til brands og anbefaler brands til hinanden. Til gengæld er det svært at fortælle nogen om et brand, du ikke kan huske. Et stærkt brand er afgørende for at generere henvisninger via mund til mund og via viral trafik, dvs. den marketing, som kunderne skaber for dig, ved at dele henvisninger til din virksomhed med hinanden på internettet.

Dit brand er motiverende for din virksomheds medarbejdere

En gennemtænkt brandstrategi og et tydeligt brand giver dine medarbejdere klarhed og retningsfornemmelse. Det gør, at de arbejder mere målrettet og fokuseret. Det guider dem i, hvordan de skal handle i en given situation, giver dem et klart billede af, hvad din virksomhed ser som succes, og hjælper dem dermed til at kunne opfylde din virksomheds kriterier for succes.

Salgsværdien af et stærk brand

En virksomheds brand kan være meget mere værd end den samlede værdi i virksomheden. Da kinesiske Geeley Motors i 2010 købte svenske Volvo for halvanden milliard dollars, var det ikke bilerne og fabrikkerne, de betalte så meget for. Det var Volvos brand og markedsværdien heraf, der afgjorde prisen for købet. 


HVAD KAN ALMOD GØRE FOR DIT BRAND?

I Almod udvikler vi nye - og forbedrer eksisterende brands ved at tage udgangspunkt i grundig analyse og definering af  din virksomheds egenskaber. Vi udtænker i samråd med dig og din virksomhed en samlet brandingstrategi baseret på undersøgelser, målrettede og effektive spørgeskemaer og kundebehovsanalyser. Ud fra resultatet af dette, skaber vi så de grafiske delelementer, der kommer til at udgøre det visuelle i dit brand. På vores side med referencer kan du se nogle eksempler på, hvad vi har gjort for andre virksomheders visuelle identitet.