iOS 9 er landet, og har nu en indbygget 'proaktiv' reklameblokering i Safari. Hvis man f.eks. går på CNET's website for at se en video med det nye iOS 9, får man denne besked fra websitet:

Linjerne er trukket hårdt op. Software der blokerer reklamer, og indhold der blokerer reklameblokeringssoftware.

Spørgsmålet er nu om folk vil deaktivere deres reklameblokering, så de kan få adgang til CNET's indhold, eller om de vil finde andre steder at se det indhold, de leder efter. Mange andre websites har valgt samme strategi som CNET, men vil denne strategi ikke kun virke hvis alle, eller i hvert fald langt de fleste websites, blokerer reklameblokering ligesom CNET?

Det har længe været en af internettets helt basale love, at det er fuld af indhold og fuld af reklamer, det ene betaler for det andet. Og i den kontekst er det jo forståeligt nok hvad CNET's bevæggrunde er, for at blokere reklameblokering. De har regninger der skal betales, og i hvert fald i øjeblikket er reklame den måde, de får deres indhold betalt på. Men mange websites har misbrugt det privilegium, hvilket netop har skabt hele grundlaget for software der blokerer reklamer.

Måske er der en slags mellemvej, en protokol som websites og producenter af reklameblokeringssoftware i fremtiden kan følge? Uanset hvad, bliver softwaren højst sandsynligt mere sofistikeret og justerbar som tiden går.

Eller måske nogen ligefrem udvikler en online pendant til klistermærket på postkassen med 'Reklamer nej tak'? Måske kommer der en helt ny slags reklamer?

Ihvertfald er det her starten på hvad mange betegner som en ny online 'krig' om reklamer.